Fodring af ældre heste handler om tre ting: tænder, der kan tygge foderet, nok protein af god kvalitet til at bevare musklerne, og et foder, der passer til hestens stofskifte. Mange heste over 20 kan sagtens spise som en voksen hest, mens andre allerede i midten af teenageårene får brug for blødere grovfoder og mere energi. Start derfor med et sundhedstjek og lad hestens tænder, huld og blodprøver styre fodringen frem for alderen alene.
Der er ingen fast grænse. Ifølge Rutgers University bør alder alene ikke afgøre, om en hest skal have særlig fodring eller pensioneres. En sund, aktiv hest i godt huld over 20 år har ikke nødvendigvis brug for at ændre noget. Til gengæld begynder aldersrelaterede sygdomme som PPID typisk hos heste over 15 år, og tænderne slides med årene.
Typiske tegn på, at fodringen skal justeres:
Tænderne er det vigtigste enkeltpunkt i fodringen af ældre heste. Rutgers anbefaler, at ældre heste får tænderne efterset mindst to gange om året, især hvis der mangler kindtænder. Skarpe kanter, løse tænder og huller i tandrækken gør det svært og smertefuldt at tygge hø, og dårligt tygget foder øger risikoen for foderforstoppelse i spiserøret og kolik.
PPID (tidligere kaldt Cushings syndrom) er en hormonsygdom, der ifølge UC Davis typisk ses hos heste over 15 år. De klassiske tegn er en lang, krøllet pels, forsinket fældning, muskeltab især over ryggen, øget tørst og vandladning, sløvhed og forfangenhed. PPID og EMS (insulinresistens) kan optræde samtidig, og begge påvises med blodprøver hos dyrlægen. Medicinsk behandling er livslang og styres af dyrlægen.
Ved uforklaret vægttab skal dyrlægen tjekke tænder, orm og blodprøver. Ormekure er receptpligtige i Danmark, så lav en plan med dyrlægen ud fra gødningsprøver. Mål hesten med et vægtbånd hver måned, og vurder huldet med hænderne. Pelsen kan skjule meget, især om vinteren, og hos ældre heste kan en buttet mave skjule muskeltab over ryggen.
Ældre heste har samme behov for fibre som yngre heste. Ifølge en dansk vejledning fra Erhvervsakademi Aarhus er tommelfingerreglen mindst 1,5 kg tørstof grovfoder pr. 100 kg kropsvægt om dagen og højst 4–6 timer uden adgang til grovfoder. Kan hesten tygge hø, så vælg godt græshø af høj kvalitet, der er blødt og bladrigt. Groft, stænglet og fiberrigt hø er svært at tygge og fordøje for en ældre hest.
Det er en udbredt misforståelse, at ældre heste skal have lidt protein. Ældre heste mister lettere muskler, og muskeltab over ryggen er et af de første tegn på, at fodringen ikke slår til. Rutgers anbefaler mindst 12 % protein i rationen til ældre heste, der taber sig. Gode proteinkilder er lucerne, sojaskrå og færdige seniorfoder, der er tilsat essentielle aminosyrer.
Undtagelsen er heste med nyre- eller leversygdom. Rutgers anbefaler at begrænse proteinet til 8–10 % ved nyresvigt og at undgå kalciumrigt foder som ren lucerne. Ved leversvigt skal proteinet også begrænses. I begge tilfælde skal dyrlægen lægge rationen.
Skal hesten tage på, er olie, fedtrige fiberblandinger, afsukrede roesnitter og pelleterede eller ekstruderede seniorfoder bedre valg end store mængder korn. Roesnitter skal altid udblødes inden fodring.
Fordel kraftfoder og høerstatning på 3–4 mindre måltider om dagen i stedet for 2 store.
Hvis hesten ikke længere kan tygge langt hø, skal fibrene komme i en form, den kan spise. Ifølge Kentucky Equine Research kan grovfoderpiller erstatte hø kilo for kilo, svarende til 1,25–1,8 % af kropsvægten om dagen, fordelt på 3–4 måltider. For en hest på 450 kg er det ca. 5,5–8 kg om dagen.
| Høerstatning | Fordele | Vær opmærksom på |
|---|---|---|
| Græspiller og hømash | Ligner høet i næringsindhold og er velegnet til ældre heste med dårlige tænder | Skal udblødes til grød, hvis hesten ikke kan tygge |
| Lucernepiller eller -briketter | Godt protein, velsmagende | Højt kalciumindhold, ikke til heste med nyresygdom |
| Afsukrede roesnitter | Fordøjelige fibre, lavt sukkerindhold | Skal altid udblødes |
| Komplet seniorfoder med højt fiberindhold | Kan udgøre hele rationen | Følg producentens mængde for heste uden hø |
Rutgers foreslår at udbløde briketter eller roesnitter til en suppeagtig konsistens til heste, der har svært ved at tygge. Kan hesten stadig tygge lidt hø, så giv det ved siden af, så den har noget at beskæftige sig med. Fjern sammenrullede høklumper fra boksen, og tilbyd blødere grovfoder.
| Situation | Fodringsstrategi |
|---|---|
| Tynd hest med gode tænder | Mere og bedre hø, fedt og fordøjelige fibre, seniorfoder med godt protein |
| Tynd hest med dårlige tænder | Udblødte græspiller eller hømash som høerstatning, fordelt på 3–4 måltider |
| Overvægtig hest eller hest med EMS/PPID | Grovfoder med lavt sukkerindhold, ingen korn eller müsli, et mineraltilskud, begrænset græs og så meget motion, som hesten kan klare |
| Hest med nyre- eller leversygdom | Ration lagt af dyrlægen |
Skal en ældre hest tabe sig, så gør det langsomt. Ifølge The Laminitis Site anses et vægttab på 0,5–1 % af kropsvægten om ugen for sikkert, svarende til 2,5–5 kg om ugen for en hest på 500 kg. Lad aldrig hesten stå uden grovfoder for at fremskynde vægttabet. En kraftig foderbegrænsning kan give mavesår og den livstruende fedtstofskiftesygdom hyperlipæmi, så den skal altid ske under dyrlægetilsyn. Til heste med PPID eller EMS gælder de samme principper som for andre sukkerfølsomme heste. Læs mere i guiden om hestefoder med lavt stivelsesindhold.
En ældre hest, der taber sig i løbet af vinteren og lader sammenrullede klumper af hø falde ud af munden, er et typisk billede. Her er første skridt at få dyrlægen til at se på tænderne. Kan hesten ikke længere tygge hø ordentligt, kan udblødte græspiller eller hømash fordelt på 3–4 måltider erstatte en del af høet, og fortsætter vægttabet, bør dyrlægen også tjekke for orm og tage blodprøver, fx for PPID.
Mange ældre heste bliver stive, især om morgenen og i koldt vejr. Rolig motion og meget tid på fold er det vigtigste. Som supplement bruger mange ejere et ledtilskud, men dokumentationen for ledtilskud til heste er begrænset. Læs mere om, hvad man ved om ledtilskud, i artiklen om glucosamin til hest.
Tilskud kan ikke erstatte en undersøgelse. Halter hesten eller bliver den markant stivere, skal dyrlægen se den.
Vil du prøve et ledtilskud, indeholder Trikem Glucosamin glukosamin og mangan, som indgår i opbygningen af leddets brusk og ledvæske. Trikem Joint Rebuild kombinerer glukosamin, chondroitin, MSM og mangan for heste, hvor du ønsker et bredere ledtilskud. Hele udvalget af tilskud til heste finder du samlet her.
Ældre heste har ofte sværere ved at holde varmen og huldet om vinteren. Ekstra hø er den bedste "kakkelovn", fordi fibrene danner varme, når de gærer i tarmen. Rutgers understreger, at ældre heste skal have adgang til rent, frisk og ikke-frosset vand for at mindske risikoen for forstoppelseskolik. Udblødt foder er en god måde at få ekstra væske i hesten.
Vil du lægge en samlet plan for hele året, kan du bruge vores guide til en foderplan for din hest. Grundprincipperne for alle heste finder du i den store guide til hestefoder.
Kontakt dyrlægen akut, hvis din ældre hest:
Bestil en tid inden for kort tid, hvis hesten:
Når hesten har brug for det, ikke på en bestemt fødselsdag. Taber hesten sig, mister den muskler, eller har den svært ved at tygge, er et letfordøjeligt seniorfoder med godt protein og højt fiberindhold ofte en god løsning.
Nej, ikke hvis de er raske. Ældre heste har brug for protein af god kvalitet for at bevare musklerne, og en seniorration bør indeholde mindst 12 % protein. Kun heste med nyre- eller leversygdom skal have begrænset protein, og det skal ske efter aftale med dyrlægen.
Udblødte græspiller, hømash, roesnitter eller et komplet seniorfoder med højt fiberindhold. Mængden skal svare til det hø, hesten ellers ville have spist, typisk 1,25–1,8 % af kropsvægten om dagen fordelt på 3–4 måltider.
Mindst to gange om året, og oftere hvis den har tandproblemer eller mangler tænder.
Om denne guide: Guiden bygger på kilderne ovenfor. Mads Bendix, der skriver guiderne, har hunde og katte og ingen hestefaglig uddannelse, og ingen dyrlæge eller hesteernæringsrådgiver har gennemgået denne guide. Den erstatter ikke en dyrlæges eller hesteernæringsrådgivers vurdering af dit dyr. Læs hvordan vi skriver og retter vores guides, eller skriv til os, hvis du finder en fejl.
